Filmen handler om den danske lejr i Afghanistan af samme navn. Den fremskudte base hedder nu Budwan, men er stadigvæk placeret ganske tæt på den grønne zone i et af landets farligste områder. Det er her der bliver udkæmpet en stor del af de hårdeste slag, og det er netop dét filmen følger.

Instruktøren Janus Metz og filmfotografen ligger ud med ting vi har set før. Forældre der frustrerede undrer sig over sønnernes beslutning, billeder af kærester der kysser farvel i lufthavnen og rigeligt med tårer. For mit eget vedkommende sad jeg tilbage med våde øjne allerede her. Det er bare aldrig sjovt at se folk sige farvel til sine kære, når man ved hvilken opgave de skal ud og løse.

I det indledende sekvenser opdager jeg hurtigt hvordan underlægningsmusikken spiller en stor rolle - sjældent har man følt sig så opslugt af en film, allerede inden handlingen er kommet i gang. Fotografen Lars Skree, har gjort et stykke arbejde, der sjældent er set i dokumentarfilm, hvor handlingen foregår i en krigszone. Faktisk så godt filmet (og efterbehandlet), at man til tider glemmer at dette er virkeligheden og ikke en iscenesat film.

For én gangs skyld, så bliver der ikke lagt så stor vægt på alt det her forud for udsendelsen. Og det er faktisk ganske befriende. Jeg er kommet for at se livet i lejren Armadillo, ikke for at se mødre tage afsked med deres sønner.

Så så snart der er sagt farvel i lufthavnen, går turen til Afghanistan. Vi følger de to konstabler Mads og Daniel, som begge skal til Afghanistan på deres første udsendelse. Vi følger dem igennem de indledende patruljer, og jeg synes det er tydeligt hvad filmen vil fokusere på: kamphandlingerne.
Og de lader ikke vente på sig. En af patruljerne ude i det afghanske landskab, bliver hurtig alvorlig. De får hurtigt kontakt med Taliban, og denne gang viser fjenden tænder. Kampen bliver taget op og soldaterne kæmper på afstande helt ned til én og to meter.
Episoden her udvikler sig alvorligt, og de danske soldater kæmper for ikke selv at blive slået ihjel. Under kampen bevæger danskerne sig lige på grænsen for rules of engagement og medmenneskelighed. Om grænsen bliver passeret, er op til tilskueren at vurdere - men for mit vedkommende er jeg ikke i tvivl: alle handlede fuldstændig efter gældende procedurer.

Man sidder som tilskuer midt i det hele, takket være den imponerede kameraføring der er - selv under skudvekslinger. På en sådan afstand føles krigens alvor og filmen gør et eminent job for at vise det. Jeg sad suget til lærredet og holdt vejret af frygt for at Taliban hørte mit åndedrag.

Igennem seks måneder har filmholdet således fulgt livet i lejren, og det er der kommet en rigtig god film ud af. Faktisk er filmen så god, at den uden tvivl vil blive debatteret igen og igen i medierne.

Jeg anbefaler alle at se filmen. Forsvaret har ikke længere blot en skarp mission med Livgardens vagttjenester omkring kongehuset, men hele nationen - herunder netop især Forsvaret - skal vende sig til at være krigsførende. For det er det vi er: en nation der fører krig og slår ihjel.

Filmen er en del af serien 'Vores Krig' som bl.a. TV 2 og Det Danske Filminstitut har støttet. Filmen Armadillo er den sidste i rækken som inkluderer "Skynd dig hjem", "Drengen, der ville i krig", "Kære Elena og Niels" og "Krigsminister". Filmen vil blive vist i en sammenklippet nedkogt udgave på TV 2 i løbet af sensommeren 2010.

TRAILER