anmeldelser >> Diverse >> Filmanmeldelse: Armadillo

Krigeren.dk

Filmanmeldelse: Armadillo Populær

Filmanmeldelse: Armadillo
Filmanmeldelse: Armadillo
Filmanmeldelse: Armadillo
Filmanmeldelse: Armadillo
Filmanmeldelse: Armadillo
Filmanmeldelse: Armadillo
Filmanmeldelse: Armadillo

Redaktionens kommentarer

Karakter:
 
5.0
Instruktør: Janus Metz Genre: Dokumentar Distributør: Nordisk Film Biografdistribution Længde: 100 min. Lyd: Dolby SR Digital Format: Widescreen Censur : Tilladt over 15 år Medvirkende: Soldater fra det danske HOLD 7 i Afghanistan
 
 


Filmen handler om den danske lejr i Afghanistan af samme navn. Den fremskudte base hedder nu Budwan, men er stadigvæk placeret ganske tæt på den grønne zone i et af landets farligste områder. Det er her der bliver udkæmpet en stor del af de hårdeste slag, og det er netop dét filmen følger.

Instruktøren Janus Metz og filmfotografen ligger ud med ting vi har set før. Forældre der frustrerede undrer sig over sønnernes beslutning, billeder af kærester der kysser farvel i lufthavnen og rigeligt med tårer. For mit eget vedkommende sad jeg tilbage med våde øjne allerede her. Det er bare aldrig sjovt at se folk sige farvel til sine kære, når man ved hvilken opgave de skal ud og løse.

I det indledende sekvenser opdager jeg hurtigt hvordan underlægningsmusikken spiller en stor rolle - sjældent har man følt sig så opslugt af en film, allerede inden handlingen er kommet i gang. Fotografen Lars Skree, har gjort et stykke arbejde, der sjældent er set i dokumentarfilm, hvor handlingen foregår i en krigszone. Faktisk så godt filmet (og efterbehandlet), at man til tider glemmer at dette er virkeligheden og ikke en iscenesat film.

For én gangs skyld, så bliver der ikke lagt så stor vægt på alt det her forud for udsendelsen. Og det er faktisk ganske befriende. Jeg er kommet for at se livet i lejren Armadillo, ikke for at se mødre tage afsked med deres sønner.

Så så snart der er sagt farvel i lufthavnen, går turen til Afghanistan. Vi følger de to konstabler Mads og Daniel, som begge skal til Afghanistan på deres første udsendelse. Vi følger dem igennem de indledende patruljer, og jeg synes det er tydeligt hvad filmen vil fokusere på: kamphandlingerne.
Og de lader ikke vente på sig. En af patruljerne ude i det afghanske landskab, bliver hurtig alvorlig. De får hurtigt kontakt med Taliban, og denne gang viser fjenden tænder. Kampen bliver taget op og soldaterne kæmper på afstande helt ned til én og to meter.
Episoden her udvikler sig alvorligt, og de danske soldater kæmper for ikke selv at blive slået ihjel. Under kampen bevæger danskerne sig lige på grænsen for rules of engagement og medmenneskelighed. Om grænsen bliver passeret, er op til tilskueren at vurdere - men for mit vedkommende er jeg ikke i tvivl: alle handlede fuldstændig efter gældende procedurer.

Man sidder som tilskuer midt i det hele, takket være den imponerede kameraføring der er - selv under skudvekslinger. På en sådan afstand føles krigens alvor og filmen gør et eminent job for at vise det. Jeg sad suget til lærredet og holdt vejret af frygt for at Taliban hørte mit åndedrag.

Igennem seks måneder har filmholdet således fulgt livet i lejren, og det er der kommet en rigtig god film ud af. Faktisk er filmen så god, at den uden tvivl vil blive debatteret igen og igen i medierne.

Jeg anbefaler alle at se filmen. Forsvaret har ikke længere blot en skarp mission med Livgardens vagttjenester omkring kongehuset, men hele nationen - herunder netop især Forsvaret - skal vende sig til at være krigsførende. For det er det vi er: en nation der fører krig og slår ihjel.

Filmen er en del af serien 'Vores Krig' som bl.a. TV 2 og Det Danske Filminstitut har støttet. Filmen Armadillo er den sidste i rækken som inkluderer "Skynd dig hjem", "Drengen, der ville i krig", "Kære Elena og Niels" og "Krigsminister". Filmen vil blive vist i en sammenklippet nedkogt udgave på TV 2 i løbet af sensommeren 2010.

TRAILER


Kommentarer og anbefalinger

Gennemsnitskarakter fra: 1 bruger(e)

Karakter:
 
5.0   (1)
 
Anbefaling (5 er bedst)
Karakter*
Kommentarer
    Du skal lige indtaste antispamkoden.
 
 
Karakter:
 
5.0
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Ja Nej
2 ud af 2 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.

Fantastisk film....................Selv 2 min efter rulletexterne var færdige, ville man kunne høre en nål som blev tabt på gulvet, alle hade brug for at sidde og tænke lidt, det er den første film hvor jeg har oplevet det.

Som beskrevet, blev man opslugt med det samme, jeg har selv læst en masse bøger, om kring hele krigen, så det var rart at få billeder på, og jeg mener heller ikke at den viser noget som man ikke vidste.
Jeg vil moske give nogle, af soldaterne ret, i at den godt kunne vise, lidt mere af det gode genopbygnings arbejde der sker.

Håber mange vil se filmen, det har den fortjent, for så kan vi dansker, se hvad der virkelig foregår, og så kan vi måske, bedre forstå hvorfor vi får, menneske tab, der nede.

 
 
 
Kommentér dette i vores forum. (0 indlæg)

VIO POV -1 Anmeldelse

Læs anmeldelsen her

Krigerens Mailservice

Vælg liste

Når du tilmelder dig vores mail-service, får du automtisk en mail tilsendt hver gang der bliver sitet bliver opdateret. Vælg herunder kategori, hvori du ønsker at blive opdateret.
Mailservice : Artikler
Mailservice : Nyheder
Mailservice : Anmeldelser
Du kan til enhver tid afmelde dig listen. Dit navn og email vil aldrig blive videregivet til 3. part.

Nyhedsbrev

Fotos: Humor