Der er stor brug for ingeniørerne og hele bataljonen trækker i os til ingeniøropgaver rundt i vores operationsområde. Vores bataljon, der i dag hedder Combined Forces Nahr-E Saraj (North), CF NES(N), er indsat omkring Gereskh og Upper Gereskh Valley (UGV) på hhv. østlig og vestlig side. Vi har til opgave at blokere for Insurgents (INS) (betydning: indtrængende krigere/ oprørere) i UGV samt beskytte lokalbefolkningen og herunder bla. medvirke til opbygningen af Afghansk retsvæsen, politi og militær.

Vi ankom til missionsområdet sidst i januar og gik i gang med mønstring og vedligeholdelse samt indføring i i hele ingeniørdetachementets opgavekompleks. Det blev hurtigt klart at IGDET hold 8 havde haft en hård mission og det har senere vist sig at være gode erfaringer at have kendskab til på forhånd. De bedste hilsner til kaptajn M.B. Nielsen, premierløjtnant Søren Pedersen og resten af IGDET hold 8.

Vi overtog et opgavekompleks fra et ingeniørdetachement, der tydeligt har været meget indsat og logistisk var præget heraf. Der lå en stor opgave foran os, og takket være råd og vejledning fra hold 8, super gode mekanikere på alle echeloner og kolleger på HIAS, blev hele ingeniørdetachementet med alle kapaciteter operativt syv dage efter vi overtog kommandoen. Pansret minerydningsplov, mekaniske minerekognoscer ingsruller, mineplejle, PMVer, våben, funktionsudrustning og personligt grej… det skal alt sammen holdes i god vedligeholdelsesstand - ellers fungerer vi ikke.

En særlig opstilling
Vi har fra starten anvendt en særlig opstilling af ingeniørdetachementet. PL J.A. Petersen (JAP) er den primære taktiske fører med fokus på kampingeniørtjenesten og SSG J.V. Christensen (Jari) er taktisk fører med fokus på konstruktions- og anlægsarbejder samt ikke mindst næstkommanderende på det logistiske område. Jeg selv sidder i staben og som fører for ingeniørdetachementet. Jeg har valgt at anvende ingeniørdetachementet sådan, således jeg får sikret tilstrækkelig fokus på logistik og indsættelsen af ingeniørenheder. Denne treenighed sikrer mig at jeg får maksimal sparring om anvendelsen af vores mange uvurderlige kapaciteter. JAP og Jari gør det hamrende godt hvilket selvfølgelig er nemt med gode folk ;-). Lige nu er alt indsat. Første ingeniørgruppe støtter dagligt C-Coy, der ligger i BUDWAN (tidligere ARMADILLO), og er indsat både samlet og delt til støtte for delingernes patruljer. Patruljerne har meget forskellige formål – men en ting er fælles; Den daglige risiko for at komme i kamp og træde på IEDer. Gruppen er ofte indsat forrest enten som forreste søgere eller umiddelbart bag denne for at støtte/træne kamptropperne. En dag hvor jeg selv, anden ingeniørgruppe og JAP er sammen med bataljonschefen i BUDWAN for at drøfte kommende opgaver, gennemfører en af delingerne en fremrykning ud over High Ground ned mod Green Zone. Vi vælger at støtte denne fremrykning ved at sweepe High Ground for den fremrykkende deling og besætte støttestillinger. Anden ingeniørgruppe får afsøgt fremrykkevejen og støttestillingerne og det lykkedes hurtigt at få besat disse. Infanteridelingen rykker frem med ingeniører blandt de forreste. Delingen når frem til kanten af der lyder en eksplosion. Det blev hurtigt klart at KS B.H. Christensen (BH) under sweep fremad, træder og udløser en IED. BH bliver lynhurtigt hjulpet af kammerater til felthospitalet i Bastion. Vi får hurtigt at vide at det ser alvorligt ud, og BH skal til Danmark for yderligere behandling.

Hyppige indsættelser
Første ingeniørgruppe er tilknyttet det måske mest aktive kompagni i bataljonen med meget hyppige indsættelser i et meget vanskeligt terræn. De er ofte med som forreste søgere og evnen til at kunne operere som infanterigruppe – og reelt at fungere som dele af forspidsen, skal absolut trænes til samme niveau som hos kamptropperne. En dag under en af delingspatruljerne, hvor SG Mathiesen og KS Børlum er fremme som søgere, erkendes lokale forsvinder, terrænet er meget ugunstig for os selv og velegnet til et fjendtligt baghold. Delingen søger derfor at afvige fra den oplagte og planlagte rute, hvilket fører forspidsen og dermed Mathiesen og Børlum direkte ind i dele af et forberedt baghold. I løbet af meget kort heftigt baghold, hvor Børlum desværre rammes af tre skud på klods hold. Mathiesen og forreste Infanterigruppe reagerer hurtigt og søger frem og sikrer at Børlum bliver trukket tilbage og behandlet. Heldigvis lykkedes det infanteridelingen af svare hårdt igen og det lykkedes at få Børlum behandlet og evakueret med helikopter til felthospitalet. Igen i denne situation viser det sig at være så alvorligt at Børlum skal til Danmark for yderligere behandling.

Den hårdeste opgave
Ingeniørgrupperne arbejder i et fjendtligt miljø, oftest forrest med fare for beskydning og at træde på IEDer, og normalt med fokus på kun én af truslerne. Dette kræver et intimt samarbejde mellem infanterister og ingeniører og afklarede forventninger til handlemønstrene indøvelse, indøvelse, indøvelse! SG L. Krebs’ gruppe (anden) og SG A.K. Knudsens gruppe (tredje) opererer mest fra Camp PRICE og løser et hav af forskellige opgaver. Alle tre grupper har allerede fundet mange IEDer, markeret disse og ledt kamptropper og andre uden om. Krebs´gruppe var allerede på førstedagen efter vi overtog, ude for en større kontakt Gruppen var således fra dag et oppe i gear. Jeg oplevede desværre selv en påkørsel af en formodet gammel – men PIRANHAen holdt heldigvis trods svære skader. Inden vi helt var blevet klar over det hændte og havde fået rystet støvet af, havde Krebs’ gruppe sweepet sig frem til os, trukket Sanitetsgruppen frem og gjort plads til nødreparation af hjulet. Det viste sig desværre at være et endnu et ikke afmærket gammelt russisk panserminefelt. Under vores afgang fra området blev det klart, at der var bilvrag i området samt gamle kratere… alt sammen indikatorer, der først blev synlige for os på den anden siden af bakken, da det var for sent. Træning i evnen til konstant at holde øje med sandsynlige IED placeringer er måske en af de allervigtigste procedurer i hele C-IED indsatsen mod selve minen/ IEDen, når først den er lagt. SG A.K. Knudsen og hans gruppe var fra starten vores mekaniske ingeniørgruppe. Drengene har været indsat i samtlige typer af ingeniøropgaver og det er ikke muligt til dagligt at skelne mellem panseringeniørgrupper og mekaniserede grupper. Allerede få dage efter overtagelsen var gruppen indsat i en vejreparationsopgave, der var taktisk meget vigtig for at kunne patruljebaser. Gruppen udfører opgaven og får genåbnet vejen efter, den var skyllet bort af regnvand. På vej ud af området får de syn for sagen og får bekræftet trusselsbilledet om, at netop området de har arbejdet i indeholder IEDer. Det lykkedes desværre for en modig INS at snige sig ind imellem kamptroppernes køretøjer og grave en IED ned mellem disse. Heldigvis ser en vognkommandør de synlige tegn på jorden og ingeniørgruppen får bekræftet IEDen, markeret den og ledt kolonnen uden om.

Maskingruppen
Vores mere mekaniske enheder i maskingruppen er meget ofte indsat. Det er relativt nye og uprøvede enheder og vi har mange nye erfaringer med indsættelsen heraf. Minerullerne, med SG Skjold, ”Papa Tango” og MS knokler for at holde den kørende og leverer støtte til hurtige fremrykninger og medvirker til minimering af risiko og giver en kæmpe tryghed til os selv og vores kolleger. Rullerne havde lidt et dårligt rygte da vi kom herned, men hårdt slid fra mekanikere og besætning har gjort at de nu er indsat konstant.

Ploven
minerydningsploven (MIRK) er ligeledes indsat og etablerer spor og ildstillinger for kampvognene (A Troop),infanteri- kampkøretøjerne (B-Coy) og for vores Combat Logistic Patrols (CLP). Så sent som denne weekend rev ”MIRKen”, med sergent B.S. Elkrog og drengene, to IEDer op af jorden den ene ca. 25 kg.. A Troop eller ”kampvognene” er blevet meget glade for MIRKen, og hastigheden og sikkerheden, hvormed de kan sættes i stilling er fantastisk. Det en bakketop, der ikke er anvendt tidligere og truslen er overalt.

EOD gruppen
Vores ammunitionsrydnings- gruppe, eller CMD (Conventional Munitions Disposal) gruppe, som det skal hedde i dag, var allerede hjemmefra klar over at der ikke er mange EOD opgaver at løse. Men, gruppen har alligevel været spændt for med træning af andre enheder, større logistiske sprængninger, støtte til bataljonens enheder under fremrykning bla. med indsættelse af minerekognosceri ngsruller og ”MIRKen”. Jeg syntes sågar at jeg hørte OS R.G. Borella beklage sig lidt over mængden af opgaver forleden dag…, men der er heldigvis ro i dag – han er nemlig ude og sikre sig, at en deling fra B-Coy kan frigøre sig fra Patruljebase ZUMBALAY og er indsat med MIRKen og støttet af eskortesektionen.

Troppeforsøg med hunde
Vi gennemfører løbende et troppeforsøg med eksplosivstofhunde og mineredningshunde. OKS-1 M. Thomsen med Bølle og Debbie, træner og er dagligt indsat til afsøgning af køretøjer i vagten – heldigvis indtil videre uden udslag. Flyvevåbnet har til træningen stillet OS C.S. Hansen til rådighed for nogle uger, men vi er nu på godt 8 uger og regner med endnu 8 endnu . CS klarer den i stiv arm og vi regner med at have en fuld operationel kapacitet, inden vi rejser hjem. Truslen mod vores lejre er til stede eftersom antallet af selvmordsbomber er gået op i de første måneder – senest i Gereskh, og opgaven understreges som mere og mere vigtig. Endvidere træner vi i den sparsomme reservetid integrationen af hundefører og hund til afsøgning af områder og bygninger. Det er blevet tydeligt at vi har med en nyttig kapacitet at gøre, som kræver en særlig indsættelse og forståelse hos enheden, som hundeføreren og hunden indsættes med. Vi integrerer gradvist det lille team mere og mere i vores operationer. I forbindelse med vores igangværende store operation LMARIZ TUFANN I, har Michaela og hundene afsøgt større områder, hvor vi skulle have opmarchområder samt forberedt kommende afsøgninger af vanskelige områder… mere herom når vi er færdige.

Lejrgruppen
Ingeniørdetachementets bagtrop er Lejrgruppen, som er indsat i Camp BASTION og underlagt National Støtte Element (NSE) for især at hjælpe med vedligeholdelse af lejren. Det er en kæmpe opgave at styre den forretning og OS P. Aaquist og drengene gør et stort arbejde for at holde trådene samlet i en meget forskelligartet forretning. Lejrgruppen er også vores garant for at få løst en særdeles vigtig opgave – nemlig at varetage den hurtige kontakt til vores sårede på felthospitalet, så vi sikrer de bliver godt behandlet. Derudover, når vi modtager gæster fra regimentet, at sikre sig de bliver taget godt imod og indlogeret i de rigtige omgivelser! Til vores pårørende arrangement hele ingeniørdetacementet skulle forberede sig på at komme ud og støtte operationerne i forreste linje. Det har holdt stik og lejrgruppen har været afgørende for succes i den igangværende operation LMARIZ TUFAAN I, hvor bla. vores ældste OKS-1 J. Hornum, som nu er ”Air Borne Engineer”, har været længst fremme, og oppe! som kører på vores luftlandsatte Weidemann minigravemaskinen midt i Green Zone til etablering af en ny patruljebase. Dette medens alle andre koncentrerede sig om at være i dækning længst nede og sikre arbejdet. Hornum smed succesfuldt sidste skovl grus i HESCOen i den forgange weekend og Patrol Base Line er igen operativ. Samtidig var OKS-1 N.C.S. Clausen – i færd med at slikke sol i PB BRIDZAR… men er nu ved at lægge sidste hånd på nye sangere (observationsposter) sammen med KS R. Selmer, igen med armen i gips, og der er nu observation og mulighed for at lægge ild over de tidligere trygge fremrykkeveje for INS.

LMARIZ TUFAAN I
Som nævnt tidligere er formål med operationen at genetablere Patrol Base Line. Opgaven er løst og PB MALVERN er genskabt med succes. Opgaven indeholdt mange elementer af ingeniørtjeneste og har været kompleks at få koordineret, da forudsætningerne skulle skabes, så som nødvendige efterretninger, billedmateriale, ingeniørrekognosceringsdata , fremdragelse af materialer, byggematerialer, hindremateriel, opbevaring af ammunition og vand/mad og ikke mindst den løbende tilpasning til nye behov. Opgaven rent taktisk – var enkel, men ingeniørmæssigt og logistisk utrolig kompleks og styrende for valg af løsning. Opgaven optog store dele af Task Force Helmands mest vitale ressourcer (HELI, FLY, ISTAR, IG materialer) og krævede en grundig planlægning. Detaljerne om denne operation må vi fortælle om på et senere tidspunkt.

Imødegåelse af IEDer
Netop som jeg skal sende artiklen til Pionerens redaktør Hans Brinch i dag 22. marts – får vi melding om en deling fra C-Coy er kørt på en IED syd for BUDWAN – heldigvis uden personskader… I nuet erkender man, at indsatsen mod IED ikke kan ske reaktivt men KUN proaktivt. Indsatsen mod IED vindes ved at bekæmpe systemet bag udlægningen af IEDer. Den erkendte/fundne IED er bekræftelsen af vores endnu uløste opgave.

Først og fremmest skal vi vinde de lokales tillid og styrke opbyggelsen af og tilliden til afghanske sikkerhedsstyrker. Det er en kæmpe opgave, som tager tid og skal ske i deres tempo. De få rådige danske styrker gør en lille, men vigtig forskel og vi ingeniører er forudsætningsskabende for at dette mål kan nås. Vi skal derfor bevise, at vi tager os af de lokale og med vores manøvrer og tilstedeværelse vil sikre dem. Vi ser mange beviser på, at netop denne tilgang er den mest succesfulde.
Dernæst skal vi bekæmpe sagen og ideen bag anvendelsen af rekrutteringen og de aktive udøvere. Det viser sig hurtigt, at vi hernede kun har få chancer på vores niveau for at imødegå hele systemet. De aktive udøvere der både laver baghold og udlægger IED og som opererer i vores område kan dog rammes og tages ud af systemet. Vi er nu godt to måneder henne i missionen og går i gang med afholdelse af orlov og skruer måske lidt ned for operationstempoet de næste uger/måneder.

Planen er
Det er planen at der Sidst – god bedring til BH og Børlum – vi ses derhjemme! Og til D. Nielsen – vi regner med at se dig om kort tid igen!

En stor hilsen til alle pårørende og kammerater til soldater i Ingeniørdetachementet (IGDET) på ISAF hold 9. Jeres sønner, døtre og kammerater gør en kæmpe indsats. Vi har været indsat fra dag ét og gør en kæmpe forskel for operationerne.

En kæmpe hilsen til KS B.H. Christiansen og KS M. Børlum (tillykke med fødselsdagen den 22 marts), der begge desværre blev såret i kamp og er kommet for tidlig hjem. SG C.W. Mathiesen er tillige såret i kamp men kunne vende tilbage til opgaven efter kort tid. KS D. Nielsen er, netop som jeg skriver, meldt såret efter beskydning med RPG (panserværnsraket) De første meldinger lyder på fragmenter i den ene arm og at han vil kunne udskrives i løbet af kort tid forbereder jer på det kommende hold 10 – det er en vigtigt opgave vi er ude og løse, i er indsat forrest sammen med kamptropperne og sikrer, at de kan bevæge sig, opnå beskyttelse og om nødvendigt kæmpe sig til mål, fastholdelse og frigørelse. Det er hamrende hårdt og I skal være fysisk stærke, modige og ikke dumdristige, fagligt de dygtigste – og utroligt vigtigt; I skal holde sammen, nyd jeres ansvar og yd jeres pligter.

De bedste hilsener Tom Jensen