1. NSE på patruljeøvelse i snestorm
Info
- NSE er en forkortelse for Nationale Støtte Element
- 1. NSE holder til på Vordingborg kaserne
- 1 NSE er 5. NATIONALE STØTTEBATALJON’s stående professionelle beredskab.
- 1 NSE kan i færdig udgave opstille et NSE med logistisk kapacitet til at understøtte en mis-
sion med ca. 500 soldater.
- 1 NSE udgør kernen af det NSE, som Danmark skal opstille ved udsendelse af en forstærket UAFD.
Sergent Lasse Bull arbejder til daglig som forsyningsbefalingsmand ved 1 NSE. For ham og de øvrige ved 1 NSE blev det en udfordrende uge med hårde prøvelser i det danske terræn, som blev yderligere vanskeliggjort af vejret. I denne beretning følger vi patrulje alfa under ledelse på skift af Lasse og Marlene Skoubøll, som var fungerende transportbefalingsmand.
1 NSE blev opdelt i to patruljer - alfa og bravo. Som før enhver anden patrulje blev deres udrustning kontrolleret om morgenen, dels om den indeholdt det den skulle - og måtte, og dels om den sad ordentligt på kroppen. Denne sidste del af kontrollen blev gennemført under ordnede forhold i løb på cindersbanen, inden de skulle ud i det ”rigtige” terræn. Den halve meter sne, der var faldet, skulle vise sig kun at være et spinkelt forvarsel på de forhold, de ville møde under selve patruljeøvelsen.
De svenske tropper, der havde besat landet, var allerede rykket tæt ind mod Vordingborg, hvor de patruljerede hyppigt på landevejene. Det betød, at pa- truljerne måtte søge ind i terrænet og gennemføre fremrykningen ad mindre veje, stier og levende hegn.
De store snemængder krævede allerede den første dag sine ofre. Patrulje alfa blev ramt først. Et af patruljemedlemmerne fik en forvreden lyske og blev efterladt til helikopter pickup. Senere faldt et af patruljens medlemmer så uheldigt, at han senere på da- gen måtte afgå fra øvelsen for at blive indlagt på sygehuset med en forvreden rygsøjle.
Begge patruljer nåede dog frem til deres beredskabsområde og gik i gang med at indrette sig. Efter forplejning og klargøring til nattens opgaver blev tiden brugt til at sove og genopbygge kampkraften.
Fremrykning i snestorm
Den første patrulje skulle finde sted natten til onsdag. De to patruljer fulgtes ad de første par kilometer. Derefter skiltes de og begav sig til deres respektive observationsområder. En halv time inde i patruljen begyndte vejret at skifte. Snevejret var holdt op. Til gengæld blæste det op, og snefygningen forvandlede terrænet til et snehvidt mareridt. Kommunikationen mellem patruljemedlemmerne blev næsten umulig, og sigtbarheden var reduceret til ganske få meter.
”Til at begynde med benyttede vi os af de asfalterede veje, der førte direkte ned mod vores hovedmål for patruljen, men efter en times tid stod det klart for os, at det ikke kunne lade sig gøre”, fortæller Lasse og fortsætter, ”…fjendens køretøjer patruljerede på vejene med store lysspots. Det gjorde, at man enten skulle gemme sig i terrænet hver 5-10 min. eller søge ud i terrænet og gå i sne til lidt over knæene”.
Faren for at blive opdaget tvang patruljerne ud i terrænet. De store snedybder betød, at patruljernes fremrykning faldt til en til to kilometer i timen. Tidligt om morgenen måtte de konstatere, at de ikke kunne nå deres mål, mens det stadig var mørkt. På demokratisk vis blev patruljen kaldt sammen, og de hårde kendsgerninger blev fremlagt. Patruljen besluttede at samle de observationer, de allerede havde noteret, og begive sig tilbage til beredskabsområdet. Herefter fik begge patruljer ordre på at forpleje og gennemføre personlig hygiejne inden næste opgave.
Forplejning med overraskel- ser
”Vi var ved at være godt sultne”, for- tæller Lasse eftertænksomt. ”Vi havde gået det meste af natten i ret hårdt terræn, men der var ingen feltrationer. Vi blev både glade og overraskede, da vi fandt ud af, at vi skulle have stegt høne”. Et stort bur fyldt med levende høns blev hevet frem fra et køretøj. Der blev givet hygiejne- og slagteinstruks af en jægersoldat. Den første høne blev taget ud af buret og måtte lade livet for en sulten soldat. Derefter gik det hurtigt. Den snedækkede skov duftede snart af stegte høns. Mørket faldt på den anden dag, og patruljerne fik nye opgaver, som de denne gang fik løst til tiden. Nattesøvnen var en velkommen gæst med so- veposerne trukket godt oppe omkring ørerne og lidt ekstra varme leveret af sidekammeraten.
I sekunderne inden man vågner, kan drømme spille én et puds. Flere var sikre på, at de ville blive vækket med nybagte rundstykker, blødkogte æg og friskbrygget kaffe! Den morgen blev det ved drømmene. Feltrationerne blev fundet frem og rugkiksene blev spist. ”Efter morgenmaden blev vi transporteret et stykke op på Sjælland”, fortæl- ler Lasse, ”…og da vi blev sat af, stod oversergent Thorsen med sit skæve smil og glade udstråling. Så vidste vi godt, at vi skulle være klar!” ”Opgaven er nu, at I har 75 minutter til at tilbagelægge 8 kilometer og dette kan der umuligt være spørgsmål til!”, sagde oversergent Flemming Thorsen og fortsatte: ”men husk nu, at ethvert valg har en konsekvens”. ”Den konsekvens var der ingen af os, der havde lyst til at afprøve”, fortæller Lasse, ”så efter 72 minutter ankom vi alle sammen indenfor tidsgrænsen”. Begge patruljer kom dog alligevel til at mærke Thorsens konsekvenspædagogik. Denne gang var det ikke høns, men god dansk morgenmad med tilbehør. Det blev modtaget med store smil og åbne arme.
Grødis - Stevnsfortet og biksemad
De trygge rammer ved morgenmaden afløstes efter kort tid af vantro. ”Jeg har fået én til at hugge hul i isen ude på søen”, sagde Thorsen med høj klar røst, ”så om 5 minutter står I ude ved hullet, klar til at hoppe i”. Folkene kiggede på hinanden, men valgte at undgå Thorsens håndfaste pædagogik. ”Vi stod alle sammen i underbukser rundt om hullet og kiggede dybt og længe på det grødis-fyldte hul”, fortæller Lasse, ”og vi blev lettede, da vi alligevel ikke skulle lege vikinger”. Thorsens sidste ord var; ”I tror da for H…. ikke, at vi skal ned i dét vand?, ” I har nu 20 minutter til at nå jeres pickup. Den ligger to kilometer i nordlig retning”, og så gik det stærkt. Hjem til Vordingborg Kaserne. ENDEX, ENDEX, ENDEX!
Om fredagen havde folkene fra 1 NSE rig mulighed for at snakke de seneste døgns øvelse igennem. Og snakken gik, mens de fik en spændende rundvisning på Stevnsfortet med beretninger fra den kolde krigs tid. Og snakken fortsatte livligt om alfa og bravo, høns, sne og Thorsen, mens der blev spist biksemad på Udby Kro.
1 NSE havde haft en uge fyldt med grænseoverskridende oplevelser i godt selskab, mens resten af DANILOG og Danmark var begravet i sne.
Denne artikel er bragt i samarbejde / med tilladelde fra redaktionen på DAILOG








