Ingeniør!... - Hvad laver man så? Dette spørgsmål har jeg fået utallige gange og på trods af mine tre år på Hærens Officerskole, blev svaret aldrig rigtig godt. Det endte altid i en søforklaring om bomber og broer.

Når man som ny officer kommer til regimentet i Skive, skal man på et næsten 5 mdr. langt våbenkursus for at lære alle ingeniør disciplinerne, og jeg lærte hurtigt, at man skal tænke ud af boksen.

Vi startede i januar
I begyndelsen af januar startede kurset med en uges doktrin/ taktik undervisning i offensive operationer. Undervisning i taktik kræver en stor forståelse hos eleverne og man skal som elev være i stand til at tænke på vidt forskellige måder at løse sit problem på. Det gør sig gældende for alle våbenarter, men for ingeniører er der dog også lige det lille spørgsmål, ”jamen er det praktisk muligt”? Det var min første store eyeopener, da vi stod og diskuterede slaning af panserbro, om der var taget højde for bundforhold, til- og afkørsel, hjul og bælte køretøjer og de problemer det ville give. Og som sne i januar, hvilket såmænd bare gjorde det hele endnu mere kompliceret. Heldigvis for os, skulle vi ikke slå broen i virkeligheden den dag.

Alt om sprængstof
Allerede i ugerne efter skulle vi have om sprængstof første gang. Det var helt nede på kravleniveau, med hvordan man regnede sig frem til ladningens størrelse, form og placering. Al teorien blev krydret med to dage i Borris skydeterræn, hvor vi skulle sprænge ting i luften. Den største oplevelse for mig var at se, hvordan forskellige materialer arbejder, eksempelvis hvor lidt sprængstof der skal til for at knuse beton, hvis man eksempelvis bruger vand i stedet for luft til fordæmning. At kunne reducere mængden af sprængstof betyder jo i praksis, at man reducerer fareområdet og man kan være langt tættere på, hvis det eksempelvis skal bruges i INTOPS. Senere på kurset kom der også moduler i search efter improviserede bomber og rekonocering efter konventionel ammunition.

INTOPS
Det er ingen hemmelighed,at Danmark har internationale missioner ude i verden, man at behovet i Afghanistan ville være meget snæversynet. Derfor indgik der også en række moduler, jeg ikke umiddelbart kunne se brugbarheden af her og nu, i mit daglige virke, som for eksempel uddannelse af hindretjeneste eller CBRN. Disse moduler er dog med til at skabe til at trække på en bred viden, frem minefelt ligget her siden russerne, eller er vi på vej i baghold? Hvis den lastbil med klor eksploderer, hvad skal jeg så gøre? Netop her er det vigtigt at forstå, at hvis ingen af de andre våbenarter ved hvad det er, så kigger chefen på ingeniøren, og så skal man pludseligt vide noget om emnet.

Feltbro 9,1 = med en ingenør
Man er ikke rigtig ingeniør, hvis ikke man har et skubbeskema til feltbro 9,1meter i baglommen. Den har jeg Et skubbeskema beskriver, hvordan man bygger feltbroer i alle længder og hvor tyngdepunktet på den aktuelle bro ligger, når man skubber den ud over åen. Det lyder måske lidt tørt, men skubber man broen for langt, tipper broen i vandet, hvilket man helst gerne skulle undgå. Selvom jeg ikke går rundt med et skubbeskema, var det sjovt at stå og vippe med en 30,5 meter lang bro i én arm. Det kan man kalde et liv på kanten!

Taktik og teknik
Som jeg indledte med, så har våbenkurset givet mig en god og bred platform til at tænke og træffe beslutninger ud fra. I næsten alle situationer kræver en ingeniøropgave en taktisk løsning chefen vil den vej, men hvad gør man så? I skrivende stund mangler jeg tre uger af kurset inden jeg starter træningen af ISAF 12, og der er inden tvivl om, at den ballast jeg har fået igennem de sidste knap 5 mdr., vil medvirke til den bedste træning af soldaterne til ISAF 12 og den mest optimale opgaveløsning i Afghanistan.

Bragt i samarbejde med "PIONEREN" - Skive Garnision. OKS-1 Hans Brinch