Voksende grøft mellem civile og militære?
En artikel fra 1997 i avisen The Atlantic, begynder igen at skabe røre på den politiske scene i USA. Artiklen omhandler en stadig voksende grøft mellem det civile og militære samfund, herunder især personerne i dem.
Journalisten bag artiklen, fulgte tilbage i 1997 en række rekrutter fra US Marine Corps. Her iagttog han dem fra deres første dag på kasernen og frem igennem hele boot-campen. Det viste sig med større og større tydelighed, hvordan de rent politisk bevægede sig mere mod højre samt blev mere og mere politisk bevidste.
Samtidigt blev de væsentligt mere adskilt fra civil indflydelse. De følte sig mere irriterede på civilister, end de før havde gjort. Han citerer en rekrut for at sige ”Jeg skulle bare hjem til mine forældre. Men toget var fyldt med røg. Der løb børn rundt og råbte og larmede. Det var frygteligt. Det ville soldater aldrig tillade.”
De holdt sig mere og mere væk fra deres tidligere civile venner, havde problemer med at interessere for deres gamle fælles interesser og ville mest af alt blot tilbage til vennerne fra militæret. Flere oplevede endda problemer med at snakke med deres forældre. En af de helt store forhindringer, var at rekrutterne ikke følte det umagen værd, at forklare om deres arbejde. På den måde gled alle hurtigt væk fra deres gamle omgangskreds.
Flere af de interviewede, påpeger at deres civile venner blot virkede til at ”fjolle rundt”, uden noget egentligt mål. Her følte rekrutterne fra US Marine Corps sig væsentligt anderledes, og artiklen har mange slående eksempler på denne adskillelse.
Selvom artiklen er tilbage fra 1997, er dens emne stadig højaktuelt. For hvordan skal vi forvente at soldater skal passe ind i samfundet, hvis ikke de føler sig velkomne? Hvis den civile verden fjerner sig fra den militære, og den militære fjerner sig fra den civile, er det svære og svære at nå et fælles mål. Et fælles mål kunne fx være fred i Afghanistan, som både kræver militær og civil engagering.
Artiklen kan på alle måder anbefales, selvom den er på engelsk. Du finder den her på engelsk, eller du kan læse den oversatte via Google på dette link.






