Et stort antal lækkede dokumenter viser, at Pakistan i længere tid har ført USA bag lyset ved at yde støtte til Taliban. Hjemmesiden Wikileaks lagde søndag aften de omkring 92.000 dokumenter ud på internettet. Disse indeholder hidtil ukendte oplysninger om krigen i Afghanistan, som stammer fra arkiver i Pentagon samt feltrapporter i perioden fra 2004 til 2010.




