nyheder >> Danske >> Hjemmeværnet får nye medlemmer hver dag

Krigeren.dk

Hjemmeværnet får nye medlemmer hver dag

af Jørgen Jensen - hjv.dk
Hjemmeværnet får nye medlemmer hver dag
Foto(s) Hjv.dk - klik for at forstørre

Hver dag skriver i gennemsnit fire til fem danskere kontrakt med hjemmeværnet.

I første halvår 2010 er 786 kvinder og mænd over hele landet blevet optaget som nye medlemmer i den frivillige militære organisation. Hjemmeværnets opgave er at støtte forsvaret, politiet og andre myndigheder, når de har brug for assistance.

I alt søgte 1.190 personer om optagelse i hjemmeværnet i første halvår, og 786 slap gennem nåleøjet. Der stilles en række krav, blandt andet fysiske, i forbindelse med optagelse.

Dermed fortsætter den positive tendens, som hjemmeværnet har oplevet de senere år med stigninger i både antal ansøgere og kontrakter.

Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Jens Hald, siger, at hjemmeværnet for alvor er blevet en attraktiv mulighed for mange danskere, der ønsker at yde et bidrag til forsvaret og beskyttelsen af landet.

"Hjemmeværnet yder blandt andet meget synlig hjælp til politiet. Vi så det ved klimatopmødet i København, hvor 1.600 hjemmeværnssoldater hjalp politiet med en række sikkerhedsopgaver. Vi ser det i dagligdagen, hvor vi assisterer politiet med en række opgaver som for eksempel eftersøgninger, afspærringer af gerningssteder og indsats til søs. Derudover deltager hjemmeværnet i forsvarets internationale operationer, blandt andet i Afghanistan. Det er en vifte af opgaver, som er attraktiv for mange, ikke mindst de unge" forklarer Jens Hald.

I 2009 skrev 1.400 personer kontrakt med hjemmeværnet. Den kommitterede håber, at det i år bliver lige så mange eller lidt flere. Hjemmeværnet har cirka 49.000 medlemmer.

I hjemmeværnet får de frivillige en uddannelse, som udover militære færdigheder omfatter brand, redning og miljø og dermed gør dem i stand til at løse vidt forskellige opgaver for forsvaret, politiet og andre myndigheder.

Tilgangen til hjemmeværnet er fordelt over hele landet, men især i København og Østjylland er den stor.


Link til artikel på hjv.dk


 
Kommentér dette i vores forum. (0 indlæg)

VIO POV -1 Anmeldelse

Læs anmeldelsen her

Krigerens Mailservice

Vælg liste

Når du tilmelder dig vores mail-service, får du automtisk en mail tilsendt hver gang der bliver sitet bliver opdateret. Vælg herunder kategori, hvori du ønsker at blive opdateret.
Mailservice : Artikler
Mailservice : Nyheder
Mailservice : Anmeldelser
Du kan til enhver tid afmelde dig listen. Dit navn og email vil aldrig blive videregivet til 3. part.

Nyhedsbrev

Fotos: Humor