Forsvaret skal forklare sig efter oplysninger om dræbt barn
Info
Over 75.000 hemmelige dokumenter er blevet lækket. Lækket er sket via siden WikiLeaks og blev offentliggjort 26. juli kl. 05:00. Oplysningerne viser alle episoder som amerikanske tropper har været blandet ind i - herunder alle kamphandlinger, razziaer, operationer og meget andet. En stor del af de 75.000 dokumenter har hverken NATO eller det amerikanske forsvarsministerium haft kendskab til.
Vi følger historien her på Krigeren.dk - se efter emneordet 'læk' i artikler og nyheder.
I hvad der allerede nu betegnes som den største lækagesag nogensinde, er forsvaret og forsvarsministeren nu også inddraget. Som vi fortalte i artiklen 'Katastrofe i Afghanistan-krigen: Over 75.000 hemmelige rapporter lækkert' i går, ville den store sag uden tvivl sprede sig til danske medier. Og det betyder at flere danske partier - heriblandt S og SF - nu afkræver en forklaring på, hvordan og hvorfor danske soldater dræbte en 5-årig dreng tilbage i 2008.
Danske soldater her flere gange været involveret i civile drab, men netop denne episode fremgår ikke af den officielle liste som Forsvarets Auditørkorps senere sendte til Folketinget.
Hvorvidt medierne allerede har omtalt sagen tilbage i 2008, er endnu uklart. Både Politiken og Berlingske mener ikke at have omtalt den, skønt flere af Krigerens læsere påpeger at det er en 'gammel kendt sag'.
Følg med over de næste par dage hvor vi går mere i dybden i lækagesagen.







