nyheder >> Danske >> Vores krig, på TV2 til januar

Krigeren.dk

Vores krig, på TV2 til januar Populær

af Christian Sundsdal
Vores krig, på TV2 til januar
Vores krig, på TV2 til januar
Vores krig, på TV2 til januar
Vores krig, på TV2 til januar
Foto(s) Lars Skraae. Illustration : TV2 - klik for at forstørre

Seks kendte filminstruktører laver hver deres dokumentarfilm om Danmarks krig i Afghanistan til TV2.

’Skynd dig hjem’ er den første af seks film under det stort anlagte dokumentarprojekt ’Krig og Kærlighed’, hvor seks filminstruktører har fået til opgave, at komme med hver deres personlige og filmiske bud på de menneskelige konsekvenser for de danske soldater i Afghanistan og deres pårørende. (se trailers nederst)

Instruktørerne er: Ole Bornedal, Kasper Torsting, Janus Metz, Anders Gustafsson, Mads Ellesøe og Laurits Munch-Petersen. Filmen ’Skynd dig hjem' er en nyskabende dramadokumentar af den Oscar-vindende instruktør Laurits Munch-Petersen.

Den første film, "Far, far, krigsmand" der bliver sendt den 3. januar kl 20:00, er instrueret af Mads Ellesøe og handler om Søren, der er fanget mellem soldaterlivet og familielivet og har lovet at missionen til Afghanistan bliver den sidste. Men kan han holde sit ord? Filmen er optaget både i Danmark og Afghanistan og følger Sørens kamp, både på slagmarken og på hjemmefronten.

Kommer på TV2 følgende dage:

"Skynd dig hjem" - Søndag d. 10. januar kl. 20
Instr.: Laurits Munch-Petersen
Gitte og Susie sender deres mænd i krig. Kun den ene vender levende hjem. Vi følger kvinderne i glæder og sorger og får på tætteste hold at føle, at krigen og kampen ikke kun bliver udkæmpet af mænd under fjerne himmelstrøg, men i lige så høj grad af kvinderne hjemme i Danmark. Filmen er fortalt i en dynamisk og sprudlende filmsprog, der blander dokumentar og fiktion.

"Drengen, der ville i krig" - Søndag d. 17. januar kl. 20
Instr.: Anders Gustafsson
Michlas på 13 år forguder sin far, der er soldat, og fortæller alle om, hvor meget han selv drømmer om at komme i krig. Men er det virkelig det, han vil? Filmen er en rørende skildring af forholdet mellem far og søn og viser, hvordan de knytter bånd gennem en fælles lidenskab for soldaterlivet.

"Kære Elena og Niels" - Søndag d. 24. januar kl. 20
Instr.: Ole Bornedal
Sebastian var en køn, livsglad og elsket ung mand med livet foran sig, da han blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. I filmen kommer vi tæt på hans forældre Elena og Niels, der fortæller om deres afsavn og sorg.

"Krigsminister" - Søndag d. 31. januar kl. 20
Instr.: Kasper Torsting
”Hvis man havde vidst, hvad man gik ind til, havde det været nemmere at sige nej”. Sådan siger Søren Gade om sit job som forsvarsminister. Et intimt og personligt portræt af Danmarks forsvarsminister.

"Armadillo"
Instr.: Janus Metz
Mads og Daniel er på evig jagt efter spænding og finder den på slagmarken i Afghanistan. Men hvordan reagerer de, når de ser døden i øjnene? For første gang i Danmarkshistorien har et filmhold fået ubegrænset adgang til den absolutte frontlinje. (Bemærk at Armadillo først har premiere til maj 2010.)

Trailers


 
Kommentér dette i vores forum. (0 indlæg)

VIO POV -1 Anmeldelse

Læs anmeldelsen her

Krigerens Mailservice

Vælg liste

Når du tilmelder dig vores mail-service, får du automtisk en mail tilsendt hver gang der bliver sitet bliver opdateret. Vælg herunder kategori, hvori du ønsker at blive opdateret.
Mailservice : Artikler
Mailservice : Nyheder
Mailservice : Anmeldelser
Du kan til enhver tid afmelde dig listen. Dit navn og email vil aldrig blive videregivet til 3. part.

Nyhedsbrev

Fotos: Humor