nyheder >> Danske >> Forsvaret køber nye geværer af typen M/10

Krigeren.dk

Forsvaret køber nye geværer af typen M/10 Populær

af Christian Sundsdal
Forsvaret køber nye geværer af typen M/10
Foto(s) Forsvarets Materieltjeneste - klik for at forstørre

Den Canadiske våbenproducent Diemaco, blev i maj 2005 opkøbt, og hedder nu Colt Canada.

Colt Canada er ejet af Colt's Manufacturing Company... en amerikansk våbenproducent, der blev grundlagt i 1847 af Samuel Colt.

Forsvarets Materieltjeneste (FMT) har netop underskrevet en kontrakt med Colt Canada om levering af 5000 styk gevær M/10, der er en opgraderet version af gevær M/95 og karabin M/96.

Geværerne vil blive leveret løbende over to år, hvor der vil komme 2500 styk i 2010 og 2500 styk i 2011. Prisen er godt 112 millioner danske kroner, skriver Forsvarets Materieltjeneste, på http://forsvaret.dk/fmt

Det opgraderede gevær afspejler, at der er sket en udvikling siden indførelsen af M/96. For det opgraderede gevær har en såkaldt ”flydende pibe”, som kun er hæftet på styrerammen, hvilket giver forbedret præcision. Derudover er geværet let at tilpasse til skytten, også selvom de er links-skytte, altså holder geværet mod venstre skulder og sigter med venstre øje.

Bedre tilpasning til skytten Geværet har også seks positioner i den udtrækkelige kolbe frem for M/95’s manglende mulighed for justering og M/96’s tre positioner. Derved kan geværet bedre tilpasses ved anvendelses af blandt andet fragmentationsvest.

Geværet M/10 C8IUR har også et aftageligt forreste greb og en række andre forbedrede funktioner. Et eksempel herpå er, at M/10 har rails hele vejen rundt på forskæftet, hvilket vil sige, at der er flere muligheder for at montere ekstraudstyr.

Tekniske specifikationer M/10, C8IUR
- Vægt: 3,7 kilo
- Længde tilbagetrukket: 81 cm
- Længde udtrukket: 89,2 cm
- Mundingshastighed: 890 meter per sekund
- Semiautomatisk: 45-65 skud per minut

Kilde : forsvaret.dk


 
Kommentér dette i vores forum. (0 indlæg)

VIO POV -1 Anmeldelse

Læs anmeldelsen her

Krigerens Mailservice

Vælg liste

Når du tilmelder dig vores mail-service, får du automtisk en mail tilsendt hver gang der bliver sitet bliver opdateret. Vælg herunder kategori, hvori du ønsker at blive opdateret.
Mailservice : Artikler
Mailservice : Nyheder
Mailservice : Anmeldelser
Du kan til enhver tid afmelde dig listen. Dit navn og email vil aldrig blive videregivet til 3. part.

Nyhedsbrev

Fotos: Humor