nyheder >> Udenlandske >> Lækket rapport: tropper skal udrustes anderledes i Afghanistan

Krigeren.dk

Lækket rapport: tropper skal udrustes anderledes i Afghanistan

af Kenneth Jensen
Lækket rapport: tropper skal udrustes anderledes i Afghanistan
Foto(s) - klik for at forstørre

I en rapport som netop er lækket på internettet, anbefales det at infanteri i den amerikanske hær dropper den nuværende 5.56 mm ammunition, og istedet adopterer en ny type – 6.8 Remington SPC, eller simpelthen bare 6.8 mm i daglig tale. Samtidigt påpeges en række andre ændringer til de nuværende systemer.

Rapporten, som fylder 76 tætskrevne sider, er kommet på baggrund af en mangeårig undersøgelse af effektiviteten af den nuværende kampkraft mod de skiftende fjender. Der gennemgås data lige fra 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, kampe i Nordafrika, Italien og disse sammenholdes med resultater fra tyske og britiske undersøgelser – og alle viser at en kombination mellem 5.56 mm og 7.62 mm er den ideelle størrelse for ammunitionen. Resultatet er blevet en størrelse 6.8 milimeter. Den har alle de bedste kompromiser fra begge størrelser, og kan frem for alt hjælpe med det største nuværende problem i Afghanistan: soldaterne bliver engageret på længere afstande end planlagt.

Almindelige kamptropper er trænet til at kunne ramme effektivt ud på 250 meters afstande, uanset hvilken udgave af M14-geværet de benytter; standard eller karabin. Problemet er dog at Taliban typisk vil angribe på afstande omkring 350 meter. Dette sker selvfølgelig efter at de igennem hele krigens forløb har kunne analysere vores udrustning, træning og reaktionsmønstre.

Taliban er typisk udrustet let, og angriber med en kaliber højere end vores. Oftest 7.62 mm. Der bliver angrebet fra et højereliggende punkt, på en afstand af omkring 300-400 meter eller derover. Taliban er stedkendt og ved at vores våben ikke kan række så langt. Ligeledes kan de nemt stikke af efter træfningen, pga. deres lette oppakning.

I den situation, er det nødvendigt at de almindelige kamptropper reagerer, og er udrustet, anderledes end hidtil trænet. Rapporten indeholder følgende anbefalinger til hæren:

  • Ny ammunitionstype: 5.56 bør skiftes ud med 6.8 mm.
  • Hver squad (ca. 12 mand) bør have to finskyttevåben.
  • Alle kamptropper bør have flere forskellige typer våben – hver mission bør analyseres for et optimalt valg.
  • Skydeprøver, og krav, bør gøres mere realistiske og indregne placering af træf – og ikke kun træf eller ej.

Om de fire punkter bliver indført på noget snarligt tidspunkt, er dog tvivlsomt. For det første kræver et ammunitionsskift en udskiftning af en stor del af geværet, for det andet kræver alle fire punkter en gennemgribende ny træning og uddannelse – noget som i forvejen kan tage lang tid at implementere selv små ændringer i.

Hvis du vil læse hele rapporten, så kan du finde den her: http://www.scribd.com/doc/27765477/Increasing-Small-Arms-Lethality-in-Afghanistan-Taking-Back-the-Infantry-Half-Kilometer (engelsk)


 
Kommentér dette i vores forum. (0 indlæg)

VIO POV -1 Anmeldelse

Læs anmeldelsen her

Krigerens Mailservice

Vælg liste

Når du tilmelder dig vores mail-service, får du automtisk en mail tilsendt hver gang der bliver sitet bliver opdateret. Vælg herunder kategori, hvori du ønsker at blive opdateret.
Mailservice : Artikler
Mailservice : Nyheder
Mailservice : Anmeldelser
Du kan til enhver tid afmelde dig listen. Dit navn og email vil aldrig blive videregivet til 3. part.

Nyhedsbrev

Fotos: Humor